Sønderbjerg 4, Valløby, 4600 Køge

240 m2 luksusvilla fra 1998 med 5-6 værelser, og 26 m2 garage med el-port

-
Arkitekttegnet villa fra 1998, opført af en lokal tømrermester i kvalitetsmaterialer, og i en flot landlig stil der matcher det hyggelige landsbymiljø i Valløby lidt udenfor Køge.

Huset er fyldt med idylliske og charmerende træk kombineret med en moderne indretning, fornuftige driftsudgifter og lav vedligeholdelse. Der opvarmes med naturgas, og der er nem mulighed for at montere solfangeranlæg på taget til producering af egen strøm. Huset byder på ekstra god plads og muligheder for mange soveværelser, stue på begge etager, hjemmekontor eller egen klinik, og en god rummelig garage.

Boligarealet er på 218 m2 plus ca. 22 m2 disponibelt rum og 26 m2 garage - i alt 266 m2. Stilen er gennemført i gedigne materialer med mursten, bindingsværk, tegltag, zinktagrender og bondehusvinduer, og indenfor med frilagte loftsbjælker, fyldningsdøre og plankegulve samt mange gode detaljer, f.eks. praktiske halvdøre fra bryggers og køkken-alrum, få dørtrin imellem rummene, indbygget køle- og fryseskab, flot landkøkken med mange skuffer og granitbordplade, brændeovn i stuen, stort todelt bryggers med vaskeafdeling, to flisebadeværelser og 5 soveværelser. Fra køkken-alrummet er der udgang til en kæmpe stor terrasse fra 2017, og en yderst nem have med nyanlagt plæne med rullegræs samt næsten nyt haveskur.

Sønderbjerg er en rolig og lukket vej i et hyggeligt landbymiljø tæt på Vallø Slot, park og golfklub, et dejlig naturskønt område lidt syd for Køge med kort vej til byen og til vandet. Der kan handles ind nær ved i Køge, Strøby, Strøby Egede og Hårlev, og der er børnepasning for 0-6 år, stisystem til Strøbyskolen, skolebus og offentlige transportmuligheder. Lokalbanetog kører fra Hårlev og Vedskølle, S-tog og letbanen København-Ringsted fra Køge.

Tag familien med ud og kig nærmere på det hele.

Kontakt Michael Hoffström på telefon 42 75 79 80 for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.