Årbygade 71, Årby, 4400 Kalundborg

Stor 1-plans landvilla med udsigt, plads og muligheder

-
520 m2 samlet under tag fordelt på 304 m2 bolig med 33 m2 kælder, 107 m2 garage og værksted samt 46 m2 udhus og 30 m2 carport.

Ejendommen ligger i Årby lige syd for Kalundborg, og med en skøn udsigt over åbne marker. Kort afstand ind til byen, og til indkøb, idrætshal, skole og børnehave. Sjældent udbudt bolig der giver mulighed for at bo landligt i en moderne indretning, og med masser af plads til den store familie, og til fritidsinteresser, hjemmeerhverv m.v.

Huset byder på 6 soveværelser og et alrum samt et gennemgangsrum til kontor o.l. To af værelserne er i en separat afdeling med egen indgang. Her er også et dejlig spisekøkken (Kvik) og bryggers, to badeværelser og et gæstetoilet. Opholdsstuen er meget rummelig og opdelt i to afdelinger, og stuen har udgang til fliseterrasse og haven.

I forlængelse af boligen er tilbygget garage og værksted med el-port samt udhus og carport, og bygningerne her rummer en masse muligheder for pladskrævende opbevaring, fritidsinteresser og erhverv. Her er ligeledes en praktisk kælder under huset med adgang udefra. En stor og skøn ejendom med en fin kombination af en fredelig beliggenhed tæt på hovedvejen mellem Kalundborg og Slagelse.

Der er løbende foretaget mange forbedringer, og i perioden fra ca. 2002 og frem er her bl.a. efterisoleret og udskiftet tag på carport og garage mod vejen, el-radiatorer i køkken og flere værelser, toiletter, bryggers og køkken inklusiv gulve, brændeovn, genveksanlæg med varmeflytning fra brændeovn, gavl mod syd, flere gulve, fliser og lofter samt vinduer og døre. Der kan hertil nemt installeres varmepumpe med luft til luft system, eller opgraderes med luft til vand.

Grundarealet udgør 2.047 m2, og her er en stor gårdsplads med plads til biler, trailer både osv., og haven er skøn og ugeneret med udsigt til marker.

Kontakt Michael Hoffström på telefon 42 75 79 80 for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.