Præstøvej 103B, Tystrup, 4640 Faxe

272 m2 muret luksusvilla fra 2005, fyldt med flotte detaljer og plads til 6-7 soveværelser

-
Helt unik og enestående luksusvilla på en flot 2.399 m2 stor grund, beliggende i Tystrup lige syd for Faxe by tæt på Faxe Ladeplads Lystbådehavn.

Ejendommen er noget helt specielt, og er et godt eksempel på når håndværkeren bygger sit eget hus. Kort fortalt er her 272 m2 bolig opført i mursten og synlig bindingsværk, der er lavet som et stillook og derfor ikke er en del af den bærende konstruktion. Der er ingen betonindervægge, men højisoleret træ- og stålopbygning så indeklimaet er i topklasse. Der er vandbåren gulvvarme og radiatorer via pillefyr, Genvex' varmegenindvinding og solcelleanlæg til elforbrug ved nettordning, dvs. med salg af overskydende elproduktion.

Bemærk at energimærke klasse C er et "automatmærke", så klassificeringen formentligt er endnu bedre.

Huset byder på et væld af lækre detaljer og tilvalg som bl.a. sorte vingetegl, zinktagrender, bondehusvinduer, plankegulve og flotte gulvklinker, fyldningsdøre med udskårne karme samt filtsede vægge og lofter med indbygningsspots. Køkken- og badelementer er fra Individuelt Køkkendesign, hvor der ikke er sparet på detaljerne.

Boligen har en moderne indretning med et fantastisk stort køkken-alrum, separat viktualierum og et kæmpe bryggers. Der er forældre- og børneafdelinger med tilhørende badeværelser, og i alt 6 soveværelser med mulighed for opdeling til yderligere et værelse eller kontorrum. 5 af værelserne er meget store.

Flot og præsentabel grund med indkørsel til gårdspladsen og integreret carport i huset, flisebelagte solterrasser og en skøn have med græsplæne der støder op til frie markarealer. Mulighed for tilkøb af mere haveareal fra naboejendommen, hvis det ønskes. Der er 48 m2 udhus eller muligt hobbyrum/værksted, hvor solcellerne i øvrigt er placeret på taget.

Den unikke ejendom ligger i et roligt området i Tystrup nær Faxe by og Faxe Ladeplads ved vandet. I nærheden er der både indkøbsmuligheder, idrætshal skole og daginstitution samt Faxe Syd Station. Kort vej til sydmotorvejen og til de omkringliggende byer som Køge Næstved Ringsted og Vordingborg.

Kontakt Michael Hoffström på telefon 42 75 79 80 for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.